Krypter filer med GPG

Skrevet af: Patrick Kerwood

Nogle gange kan man have følsomt information eller data, som man ikke ønsker andre skal kunne se. Det kunne være en fil med ens passwords eller noget man vil sende via en ubeskyttet protocol eller service. Derfor er det en rigtig god idé at kryptere filen.

At kryptere en fil i Linux er super nemt. GNU Privacy Guard skulle gerne være installeret fra standard på de fleste distro’er. Hvis ikke, så installer det.

apt-get install gnupg

For at kryptere en fil, i dette eksempel er det tekst filen passwords, udfører du følgende kommando.
gpg -c passwords

Gpg vil bede om et password, som du skriver og den vil efterfølgene lave en krypteret version af filen. Det vil sige at den originale fil er der stadig, ukrypteret, og skal derfor slettes. Den nye krypteret kopi hedder passwords.gpg.
Filen behøver ikke at hedde .gpg, så du kan omdøbe den til noget andet, hvis du har lyst.

Du kan eventuelt checke filen med cat og du vil ikke se andet end en masse volapyk.
cat passwords.gpg

At dekrypterer filen, er lige så simpelt.
gpg passwords.gpg

Ved dekryptering vil den igen, lave en kopi af den krypterede fil, så du stå med 2 filer.


16 jun 2013   | Alle · Programmer · Sikkerhed

Leave a Reply