Opret en partition over 2TB (GPT)

Skrevet af: Patrick Kerwood

Normalt når jeg opretter partitioner bruger jeg fdisk eller cfdisk. Men disse værktøjer kan ikke følge med, da de kun understøtter MBR partitions tabeller, som har en max partitions størrelse på 2TB. Derfor skal vi bruge GPT – GUID Partition Table.

GPT er en del af EFI standarden, der definerer layoutet af partitionstabellen, på en harddisk.

Start med at installere parted.
apt-get install parted

Lokaliser device navnet på din harddisk. Enten med lsblk eller fdisk -l

Start parted op med device navnet.
parted /dev/sdb

Print en liste med partitioner på disken.
(parted) print

Hvis der i forvejen eksisterer partitioner, så slet dem med rm + partitions nummeret.
(parted) rm 1

Lav en ny disk label.
(parted) mklabel gpt

Ændre units til TeraBytes.
(parted) unit TB

Opret partitionen.
(parted) mkpart primary 0 -0

Overstående primary gør din partition til Primary, og 0 -0 gør at parted bruger hele disken, til partitionen.

Skriv print igen for at se din nye partition. Skriv quit for at afslutte.

Opret et filsystem

 
Opret et filsystem på din nye partition, hvor /dev/sdb1 er device navnet på din partition.
mkfs.ext4 /dev/sdb1

Din nye partition er nu klar til at blive mountet.

 


1 nov 2013   | Alle · Programmer

Leave a Reply